Festival Sonamos Latinoamerica - Copenhagen 2020

 

Velkommen til den IV International Festival 
SONAMOS LATINOAMÉRICA CPH 
15. - 19. September - 2020

For mig var det både en øjenåbner og en appetitvækker. Jeg vil anbefale ethvert musikinteresseret menneske at åbne døren til den latinamerikanske musikverden. Der er helt sikkert noget, der vil fænge.

Jakob Wandam (redaktøren af bluesnews.dk)
Læs hele anmeldelse 

Kom og oplev den bredt latinamerikanske lydunivers. I år vil festivalen have særlig fokus på lokale kunstnere. 

Under festivalen vil man kunne opleve bl.a. klassisk tango, folklore og ny musik med marimba, brasiliansk musik Forró pe de serra fra det nordøstlige Brasilien krydret med en smag af skandinavisk folkemusik og Latinamerikas brede romantiske verden, farvet med boleros, bossanova og trova, spillet på klassiske og traditionelle instrumenter.

Som ekstra krydderi til dette specielle år 2020 vil Sonamos Latinoamérica præsentere i samarbejde med CINEMATEKET filmen ”Sigo siendo”, dokumentar, der hylder Perus mangeartede musikscene. Filmen visses i Cinemateket med introduktion og livekoncert med musiker Mauro Miranda. 

 

 

Arrangør




Med støtte fra:

PROGRAM

CINEMATEKET - 15. SEP - 19:15
Gothersgade 55, 1123 København
https://www.facebook.com/events/1563175997189925/
Dokumentarfilm: "Sigo Siendo" + Musikintroduktion med Mauro Miranda

 

Kom til en aften i Perus tegn den 15. september, når vi viser 'Sigo siendo' på det store lærred. Udover film er der introduktion til filmen og livekoncert med musiker Mauro Miranda

Om filmen
Jeg er stadig, lyder titlen på denne sansemættede og smittende dokumentar, der hylder Perus mangeartede musikscene.
Den kommer rundt i alle egne af landet og beskriver på den måde også musikkens forankring i topografi og levevis, fra Amazon-junglen til Andesbjergenes højland og Stillehavets kystregion. Den første halvdel af filmen er dedikeret til musik og dans fra de indfødte andiske kunstnere med alt fra simple traditionelle instrumenter til de mere moderne. Anden halvdel af filmen koncentrerer sig om folkemusik og kunstnere langs kysten, som har mere afrikansk og spansk kolonial indflydelse. Filmen er et must for enhver, der er interesseret i musikhistorie og folklore – og i det Peru, der var og er.

Om Mauro Miranda
Mauro er en peruviansk musiker og komponist med mere end 30 års erfaring. Han blev først kendt som medlem af Alpamayo-gruppen, der rejste til Europa i 90'erne. Mauro spiller en bred vifte af instrumenter, især de andinske fløjter. Hans musik er et kulturelt udtryk for hans rødder i Andesbjergene og en spirituel forbindelse med kosmos.

Danse gruppen Caporales vil også være med til at introducere os til filmen.

     

MUSIKMUSEET - 17. SEP - 19:00
Rosenørns Allè 22, 1970 Frederiksberg
https://www.facebook.com/events/325755858612941/
Entré: 100 kr + gebyr via Billetto (Grundet Covid-19 er der kun 40 pladser)

Kai Stensgaard (DK)
Latinamerikansk musik med klassisk marimba

Den latinamerikanske musik ligger godt for marimbaen, så Kai Stensgaard spiller bl.a. et uddrag af Ariel Ramirez's  "Misa Criolla", Argentinsk Tango og folkemusik fra Mexico. Under koncerten spilles også på det nye danske slagtøjsinstrument, Aluphonen, som han er medopfinder af.

Kai Stensgaard har igennem de seneste 20 år har han rejst verden rundt med koncerter i bl.a. Royal Festival Hall i London, Simon Bolivár Concerthall i Mexico City og The National Concert Hall i Taiwan. Han har ofte turneret i Mexico og sydamerika. Ligeledes er han efterspurgt til master classes og som dommer i internationale marimbakonkurrencer. Marimbaen har bragt ham til Europa, Japan, Taiwan, Argentina, Chile og Puerto Rico, og i 14 stater i USA.

Kai Stensgaard  er pionerer og specialist indenfor 6 kølle marimbateknik, hvilket har gjort ham efterspurgt til kurser i mange lande. Han jonglerer med både 4 og 6 køller hen over marimbaen, så koncerten er en oplevelse for både øjne og ører. 

Kai Stensgaard har modtaget musikpriser og udgivet 7 CD'er, 2 DVD´er, en lærebog i 6 kølle marimba teknik samt mange kompositioner for marimba, som nu spilles af marimbaspillere over hele verden.

www.kaistensgaard.com

   
Tania Naranjo & Edith Tamayo (CHI / MEX)
Latinamerikansk musik

Musiker:
Yasser Pino - Kontrabas
Yohan Ramon - Percussion

Las manos de mi madre / Min mors hænder 

Kvindelige musikeres sociale engagement har præget historien i vores latinamerikanske lande; stærke og modige kvinder, som med deres sang har konfronteret diktatorens tyranni og støttet mødre, der stadig leder efter deres savnede børn. Men de har også sunget om kærlighed, broderskab og håb, for når alt var næsten tabt, har disse kvinder tilbudt deres hjerter til deres folk. 
Med deres sang har de fået verden til at huske, at de er mødrene, døtrene, søstrene, enkerne, de forældreløse, ofrene, heltinderne, arbejdsstyrken i deres lande, men aldrig de glemte. Fra Ciudad Juaréz til Andesbjergene høres lyden af ​​deres stemmer stadig.

Tania Naranjo voksede op i Santiago, Chile. Hun er en af ​​Skandinaviens mest mangefacetterede koncertpianister, komponist og sanger og har fremført sin musik rundt om i verden ved solokoncerter, med symfoniorkestre og med sine egne konstellationer. Baseret i Sverige har hun i to årtier profileret sig som en kunstner på den klassiske scene, verdens- og jazzmusikscener og dyrker også en karriere som komponist. Snart er det tid til hendes nye soloalbum!

Edith Tamayo begyndte allerede som ung pige i sin hjemstat Sinaloa i det nordvestlige Mexico at synge på festivaler, på tv og i radioen. Hendes gennembrud blev en optræden sammen med den legendariske sangerinde Lola Beltrán, og som 16-årig fik hun et stipendium til at fortsætte musikkarrieren og -studierne i Mexico City. I en årrække sang hun i koret i den nationale mexicanske opera på Bellas Artes i Mexico City. I dag bor hun i København og optræder rundt omkring med forskellige bands med forestillinger for børn og voksne. Aktuelle projekter er Cachao & Tamayo Kvartet, Edith Tamayo & Trio Domison, Forglemmigej og Mariachi Band México Lindo. 

 
UNION - 18. SEP - 19:00
Nørre Allé 7, 2200 Nørrebro
https://www.facebook.com/events/1415871175280888/
Entré: 100 kr + gebyr via Billetto (Grundet Covid-19 er der kun 40 pladser)

Alex Mendez & Sofia Kayaya (CUB / DK)
Cubansk trova med klassiske toner
Duoen Alex Mendez og Sofia Kayaya tager os på en rejse til Cuba med guitar, fløjte og sang. Når Mendez' virtuose stemme smelter sammen med Kayayas fløjtespil, er det et møde mellem to verdener: Alex Mendez' cubanske trubadur-tradition og Sofia Kayayas klassiske toner. Sammen udfører de Mendez' forførende sange, dybt forankret i deres cubanske rødder, men også inspireret af deres danske hverdag. Oplev det lyriske og poetiske univers af Mendez, farvet af latinske rytmer, folkemusik, rock, jazz og cubanske trova.
 
Forró de Bicicleta (BRA / DK)
Brasiliansk forró

FORRÓ de BICICLETA spiller svingende Brasiliansk Forró og blander de nordiske klange fra den folkede violin og elementer fra jazzen med de svingende brasilianske rytmer. Med sang, percussion, smukke toner og kraftfulde rytmer skaber Forró de Bicicleta en spilleglæde hvor du får svært ved at holde fødderne i ro.

Mariana Maia - vocal, zabumba, pandeiro
Miriam Ariana - vocal, violin, viola, zabumba
Niels Ørts - accordion
Francisco Chefe - triangle, pandeiro

  
KRUDTTØNDEN - 19. SEP - 19:00
Serridslevvej 2, 2100 Østerbro
https://www.facebook.com/events/328492228335129/
Entré: 100 kr + gebyr via Billetto (Grundet Covid-19 er der kun 40 pladser)

Novo Cais Trio
Brasiliansk musik
Novo Cais Trio er et helt nyt projekt af musikere, der har en stærk passion for brasiliansk musik, især Bossa Nova. De kommer med et repertoire, der endnu ikke er udforsket i det danske miljø, med nye livssange fra nogle af de mest fremragende brasilianske komponister som Caetano Velozo, Chico Buarque, Toquínho, Vinicius de Moraes og selvfølgelig Tom Jobim.

Martin Buono (guitar)
Daniel Boer Bonifacio (vokal)
Alessandro Garau (trompet)
   
Khala Uma (BOL/SE)
Musik fra Bolivia

Den boliviansk/svensk gruppe spiller folkemusik, hovedsageligt fra Bolivia, Peru og Ecuador, men de udfører også deres egne kompositioner. Knudepunktet i deres arrangement er baseret på de mange forskellige fløjter i den andinske kultur, dens trommer og dets sang. Sange er ofte fremført på aymara, quechua og spansk og Khala Uma tilføjer også svensk.

Khala Uma betyder sten og vand på Aymara-sproget. Stenen står for det, der er permanent, og vandet til det, der konstant ændrer sig. I den andinske kultur er musik, sang og dans altid en kommunikation med Pachamama (Moder Jord), og man takker på denne måde, for hendes gaver. Koncerten er dedikeret til Pachamama og de oprindelige folk i Bolivia.

Gitte Pålsson (sang, guitar och charango)
Cesar Salazar (sang, fløjter)
Tania Wayra (sang, trommer, fiol)
Allan Skrobe (mandola, guitar)
Gæst: Fernando Massimo (bombo legüero og slagtøj).

Med Festival Sonamos Latinoamerica ønsker vi at skabe et rum, hvor publikum nyder musik af høj kvalitet, men som ikke bliver hørt så tit her i Danmark. Det er vores ønske, at skabe en ramme hvor publikum kan komme i tæt kontakt både med musikken og med kunstnerne. 

Sonamos Latinoamerica er en ramme hvor fortid, nutid og fremtid i latinamerikansk folkemusik kommer til at mødes og blandes. 

 


Om festivalen

Festivalen er en del af en international netværk af musikere som understøtter inspiration og udveksling musikerne imellem, og nærer der igennem den latinamerikanske folkemusik. Sonamos Latinoamérica findes i dag i så mange lande som Argentina, Venezuela, Uruguay, Colombia, Mexico, Peru, Chile, Brasilien, Bolivia, Italien, Belgien, Frankrig, Spanien og Danmark.

Festivalen Sonamos Latinoamerica CPH 2020 arrangeres af CkulturA i samarbejde med Cinemateket, Musikmuseet, Union KBH og Krudttønden. 

Med støtte af Statens Kunstfond, Frederiksberg Fonden, Østerbro Lokaludvalg, Nørrebro Lokaludvalg, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune. 

 

Links:

 


Mere info om projektet:
Ansvarlig: Fernando Massino
email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
tlf: (+45) 41593337

Kommunikation og PR: Claudia Adeath
email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
tlf: (+45) 29864912

CkulturA | Kunstbrobygning |
www.ckultura.org