
IX International Musikfestival Sonamos Latinoamerica
|
|
|
Med støtte fra:
|
OPTAKT TIL FESTIVALEN!TORSDAG D. 18. SEPTEMBER | Kl. 19:00~ CINEMATEKET ~ Oplev bossanovaens storhedstid i flotte animationer og et smittende jazzsoundtrack (med Joao Gilberto, Caetano Veloso og mange andre) i den dokumentariske detektivhistorie om den brasilianske jazzpianist Tenório Jr., som forsvandt på mystisk vis under en turné i Buenos Aires i 1976, året for militærkuppet i Argentina. Jeff Goldblum lægger stemme til journalisten, der egentlig er på researchtur for at samle materiale til en bog om bossanova, men som opgiver ideen og i stedet uimodståeligt kaster sig ind i sagen om den forsvundne pianist – og dykker ned i en dyster latinamerikansk periode, hvor militærregimer i mange lande tog magten med støtte fra CIA.
TORSDAG D. 25. SEPTEMBER | Kl. 14:15~ KØBENHHAVNS UNIVERSITET ~ Elena Ansotegui (ESP) og musikeren Gaddafi Núñez (PE) inviterer os til at mindes forfatteren Eduardo Galeano i en samtale, der også vil gennemgå Gaddafis proces med at skabe forestillingen 'Galeano Encendido', en musikalsk forestilling baseret på forfatterens tekster. Gaddafi vil pynte samtalen med musikalske perler. Arrangementet finder sted som en del af Festival de Literatura de Copenhague. ----------------------------- TORSDAG D. 25. SEPTEMBER | Kl. 20:00~ UNION ~ I anledning af 10-året for den uforglemmelige uruguayanske forfatter Eduardo Galeanos bortgang, inviterer vi til en særlig koncert og oplæsning. Den peruanske sanger og sangskriver Gaddafi Núñez præsenterer et intimt og stemningsfuldt program, hvor musik og litteratur smelter sammen i et poetisk møde. Koncerten er inspireret af Galeanos stærke og menneskelige fortællinger. Vi vil høre sange baseret på hans tekster samt oplæsninger af udvalgte passager fra værker som "El libro de los abrazos" (Krammenes bog), "Palabras Andantes" (Vandrende ord), "Los hijos de los días" (Dagenes børn), "Mujeres" (Kvinder) og flere. Med udgangspunkt i sit album “Galeano Encendido” har Gaddafi Núñez sat musik til Galeanos ord og skabt en stemningsfuld hyldest fuld af varme, nærvær og refleksion. En kunstnerisk og mindeværdig aften, hvor musik og ord forenes i en fejring af Eduardo Galeanos liv og arv. ----------------------------- FREDAG D. 26. SEPTEMBER | Kl. 14:45~ KØBENHHAVNS UNIVERSITET ~ Musikere og digter Alejandro Trujillo fra Colombia, inviterer os til en poetisk recital med uddrag fra digtsamlingerne Paisajes y permanencias, De los viajes og Caminos. Ud over oplæsningen af sine digte vil han også fremføre nogle sange akkompagneret af gruppen Aleteos. ----------------------------- FREDAG D. 26. SEPTEMBER | Kl. 20:00~ UNION ~ Den internationale sangerinde Maia Castro vender tilbage til København som en del af sin Europaturné 2025. Hun giver en enestående koncert i byen under den vidunderlige Sonamos Latinoamérica Festival. Sammen med sine to guitarister præsenterer Maia Castro musik fra Río de la Plata-regionen (Uruguay og Argentina), hvor tango, milonga, zamba og andre folkelige rytmer mødes i en varm og intens musikalsk oplevelse. Repertoiret inkluderer værker af mestre som Zitarrosa, Gardel, Mastra, samt egne kompositioner. Maia Castro er i dag en af de mest markante stemmer inden for tango og milonga i Río de la Plata-området. Hun har gennemført otte Europaturneer, udgivet fem album og turneret flittigt i både Uruguay og Argentina. Maia Castro – vokal ----------------------------- LØRDAG D. 27. SEPTEMBER | Kl. 17:00~ UNION ~ TALK: WOMEN, BEYOND BOSSA NOVA Sangerinden og forsker Priscilla Barbosa dykker ned i de oversete historier om sorte brasilianske kvinder i musikken. Gennem en antiracistisk og feministisk tilgang får vi indsigt i livet og værket af sangere og komponister, der har kæmpet mod strukturel racisme og skabt musik på trods af marginalisering og usynlighed. ----------------------------- LØRDAG D. 27. SEPTEMBER | Kl. 20:00~ UNION ~ Aleteos (COL) - Musik fra Colombias hjerte Duoen forbinder sig til den latinamerikanske sangtradition gennem en stærk poetik, der væver bånd til jorden, naturen og de forfædres visdom. Deres musik er forankret i landskabet, i den kollektive hukommelse og i de fortællinger, som lever videre gennem lyd og sang. Priscilla Barbosa (BRA) Kvinder, ud over Bossa Nova – En musikalsk hyldest Den afrobrasilianske sangerinde og forsker Priscilla Barbosa fortolker værkerne med nærvær og dybde, inspireret af sin egen rejse og sit forskningsarbejde i brasiliansk musik skabt i eksil. En aften fuld af sjæl, fortælling og musikalsk modstandskraft. ----------------------------- SØNDAG D. 28. SEPTEMBER | Kl. 14:00~ UNION ~ Lær at danse forró og chacarera til denne energiudladning af en dobbeltkoncert: Forró Novo – Københavns eget forró-trio Deres live-optrædener er medrivende og inviterer både forró-dansere til gulvet og musikelskere, der nyder levende, akustiske koncerter med sjæl og spontanitet. Arthus Fochi – guitar & vokal Munay – Argentinsk folkemusik og dans Passionen for musikken og kærligheden til rødderne skaber en unik oplevelse, der inviterer publikum med på en rejse dybt ind i hjertet af argentinsk folkemusikkultur. Maru Igarzabal – vokal ----------------------------- Om festivalen Sonamos Latinoamerica er en ramme hvor fortid, nutid og fremtid i latinamerikansk folkemusik kommer til at mødes og blandes. Den Internationale Musikfestival Sonamos Latinoamerica 2025 arrangeres af CkulturA i samarbejde med Union, Cinemateket, Building Communities, Festival de Literatura Cph, Københavns Universitet, Forró Copenhague og ambassaderne fra Brasil, Argentina og Colombia. Med støtte fra Københavns Kommune, Kunstfonden og Nørrebro Lokaludvalg.
|




















